Udnyt dit TV til fulde – Chromecast Ultra giver dig det hele

Chromecast

Er du træt af at surfe henover kanalguiden fredag aften og hver gang sande, at der ikke er noget, der fanger din interesse? Med den nyeste version af Googles kendte Chromecast, Chromecast Ultra, kan du få adgang til dine foretrukne TV-shows, serier og videoer direkte på dit TV. Uanset om du vil se Netflix, bruge fjersynet til at vise skærmindholdet fra din computer eller vise feriebilleder på storskærm, klarer Chromecast Ultra opgaven – tilmed i Ultra HD-kvalitet.

Problemfri styring

Med den nye Chromecast Ultra får du ikke blot nem projicering af dit skærmindhold, masser af apps på dit TV og knivskarp kvalitet. Chromecast Ultra giver dig også mulighed for, at du kan styre alle funktionerne fra din smartphone, computer eller tablet. Chromecast Ultra har nemlig en app, uanset hvilken enhed du bruger. Derfra kan du tilgå dine foretrukne serier, lave playlister med din yndlingsmusik eller opdage nye tilbud.

Hellere lille og vågen end stor og doven

Den nye Chromecast Ultra er ikke større, end at du kan have den i lommen – også selvom du sikkert hellere vil have den siddende bag dit TV. Ikke desto mindre er størrelsen også her en fordel, så du ikke behøver opgradere dit TV-møbel for at få plads til din nyeste gadget. Med sine mindre end 3 centimeter i både højden og bredden – og sin vægt på blot 50 gram – er Chromecast Ultra ikke meget større end et USB-stik.

På trods af sin størrelse er Chromecast Ultra imidlertid mere kraftfuld, end man skulle tro. Takket være Dual Band Wi-Fi AC-forbindelse og tre interne antenner er du sikret mod dårlig internetforbindelse og flimmer på skærmen. Sidstnævnte burde i øvrigt være en saga blot, for med en Chromecast Ultra får du videokvalitet i op til intet mindre end 4K/UHD-opløsning (3840 x 2160). Dermed er forudsætningerne for at skabe din egen hjemmebiograf bedre end nogensinde før.

Nem opsætning

Den nye Chromecast Ultra er desuden utroligt nem at sætte til dit TV. Indbygget i enheden er nemlig et HDMI-stik, som du blot sætter i HDM-porten i dit fjernsyn. Derudover skal Chromecasten blot sluttes til strøm, og så er du godt i gang – og hvis du har en USB-indgang i dit TV, behøver du ikke engang optage et stik i stikdåsen. Chromecast Ultra får nemlig strøm gennem et mikro-USB-kompatibelt kabel. Enheden er kompatibel med både Android, Mac OS X, iOS og Windows, så længe du er kørende med den nyeste software på dine enheder.

Skarp pris

Har du allerede lavet popcorn, rystet dynen og sat dig klar til at se din yndlingsserie, og venter du bare på at få din nye Chromecast Ultra sat til dit TV, så du kan nyde friaftenerne i fuld HD? I så fald kan du erhverve dig enheden med det samme. Prisen ligger omkring de 630 DKK, og for dem får du altså noget af den nyeste og mest brugervenlige teknologi på markedet. Billigt, knivskarpt og minimalistisk – med en Chromecast Ultra kan du roligt læne dig tilbage og nyde de mørke vinteraftener.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *